Bestyrelsens beretning for 2013 for grundejerforeningen Gl. Asmild.
 
 
Året startede med at vi fik et nyt medlem valgt ind i bestyrelsen Bent, da både Henrik og Karsten modtog genvalg. Med valget af Bent fik vi igen bestyrelsen til at omfatte Skaglen.
 
Vi har ikke haft de store aktiviteter i gang i grundejerforeningen i 2013.
Vi fik dog en af søerne oprenset i det tidlige forår og senere blev det fræset og sået græs.
 
 
Grønne områder.
 
Vi fik forud for sidste års generalforsamling indhentet 4 tilbud på vedligehold af de grønne områder. Vi valgte det billigste tilbud fra Have-Service fra Gjern, som har holdt de grønne områder i efterhånden nogle år, og Kristian fortsætter igen i år på den 2 årige aftale.
 
Græsset er i 2013 blevet slået 5 gange. Vi kan konstatere, at der fortsat er meget ukrudt og dermed spredning af frø i området og til haverne. Da det ikke er tilladt at sprøjte, er det imidlertid svært at komme problemet til livs. Måske skal vi overveje ekstra klipning i foråret.
 
Der var oprydningsdag sidste forår i lighed med tidligere. Det er glædeligt at konstatere, at der er relativt lidt affald på vores områder, men det er dog en ting vi vil holde ved, for fortsat at have et pænt område.
 
Vi gennemfører som tidligere en oprydningsdag søndag den 4. maj kl. 10.00. 
Så mød op til en hyggelig formiddag, hvor vi slutter af med pølser og brød kl. 11.30 på legepladsen.
 
Vi fik kommunen til i efteråret at genplante et mindre område op mod boldbanerne (i det sydøstlige hjørne), da denne del af beplantningen var gået ud. Vi håber på, at den mildere og mere tørre vinter har forbedret mulighederne for at denne del gror til.
 
Vi kan konstatere, at beplantningen heldigvis gror fint de fleste steder. Det betyder imidlertid, at der inden for et par år skal ske en kraftig udtynding af beplantningen, og dermed en ny udgift, som vi ikke har haft tidligere.
 
Men bestyrelsen er af den opfattelse, at det er afgørende at fælles arealerne holdes for at vores område er attraktivt med store åbne områder.
 
 
 
 
Vejene og vinteren.
 
Det har været er godt år i forhold til vintervedligeholdelse, da vi jo kun har haft meget lidt sne.
 
Vi har fået ryddet sne et par gange i vinter. Men det er svært at vide, hvordan det ser ud næste vinter. Vi har derfor i budgettet afsat samme beløb til snerydning som tidligere.
 
Der afsættes 100.000 kr. til Vejfonden.
 
 
Legepladsen.
 
Vi oplever fortsat at legepladsen er meget benyttet, hvilket vi kun kan være tilfredse med. Både legetøjet og de to små fodboldmål benyttes ofte.
 
Vi har i bestyrelsen drøftet udvidelse af legepladsen med et tårn med rutsjebane m.m. Det har ført til det forslag, der er blevet omdelt samt et budgetforslag om at afsætte 50.000 kr. til udvidelse af legepladsen.
 
 
Øvrige ting:
 
Vi holdt også sidste år et Sct Hans arrangement, hvor man kunne grille og spise medbragt mad ved legepladsen. Der var igen bål og men desværre ingen båltale. Alt sammen med fint fremmøde.
 
Vi holder naturligvis et tilsvarende arrangement i år. Vi har allerede lavet aftale om båltalen i år, det bliver den nye præst i Houlkær.
 
Vores nyeste bolig område er blevet bebygget med 6 huse, som har indbetalt til grundejerforeningen. Vi har været i dialog med kommunen om vejen, og vi har i bestyrelsen bestemt at der skal ligges SF sten som de øvrige steder på vejene, så vi afventer og ser med de sidste bebyggelser, hvornår vi skal have vejene lavet.
 
Til slut vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde, tak for 2013, og med håb om et fortsat godt naboskab i 2014.
 
Bestyrelsen i grundejerforeningen Gl. Asmild.
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite