Mødereferat d. 10. april 2013
 
Dato/tid:                             Onsdag den 10. april 2013
Sted:                                  Skaldehøjvej 36
Deltagere:                           Henrik Søgaard, Skaldehøjvej 60,
                                          Thomas Nielsen, Skaldehøjvej 70
                                          Lone Skott, Skaldehøjvej 145
                                          Bent Taasti, Skaglen 35
                                          Karsten Bækgaard, Skaldehøjvej 36,      
Referent:                             Karsten Bækgaard
 
                                           
0. Konstituering.
Bestyrelsen konstituerede sig på følgende måde:
 
Formand: Henrik Søgaard
 
Næstformand og veje: Bent Taasti
 
Kassér: Lone Skott
 
Legeplads m.m.: Thomas Nielsen
 
Sekretær og grønne områder: Karsten Bækgaard
  
1. Nyt fra formanden
Formanden orienterede om deltagelse i generalforsamling for Initiativgruppen Houlkær, der arbejder med projektet Øst for paradis, hvor nu Henrik deltager i bestyrelsen.

Der arbejdes med forskellige projekter, der kan være relevante for grundejerforeningen, herunder etablering af en trampesti forbi Skaldehøj til Tapdrup.
 
2 . Nyt fra kasseren
Kasseren indhenter liste fra Viborg kommune over nye grundejer i den nye udstykning øst for Skaldehøjvej
 
Der sendes rykkere ud til de 4 grundejere, der mangler at betale kontingent.
 
Det blev aftalt, at der overflyttes 100.000 kr. til Vejfonden.
 
Spørgsmål om renter på konto for Vejfonden blev drøftet.
 
3. Grønne områder
De indkomne tilbud på vedligehold blev gennemgået forud for generalforsamlingen, og det blev aftalt at vedligehold af de grønne områder fortsat varetages af Have-Industriservice, da dette var det billigste tilbud.
Spørgsmål om muldvarpebekæmpelse og en eventuel ekstra klipning for at minimere gener fra mælkebøtter og andet ukrudt blev drøftet.
Det blev aftalt, at i forbindelse med næste bestyrelsesmøde gennemføres en besigtigelse af beplantning ved boldbanen, hvor en del træer er gået ud.

4. Vejene
Det blev aftalt at det i slutningen af april vurderes, om der er behov for at feje vejene for sand fra vinterens grusning

5. Legepladsen
Thomas udarbejder skema til dokumentation af vedligeholdelse af legepladsen.
Det blev aftalt, at bestyrelsen med udgangspunkt i skemaet gennemgår legepladsen for at sikre at den sikkerhedsmæssigt er i orden.
Da bestyrelsen vurderer, at indkøbet af legeredskaber var en succes, blev der aftalt at supplere det eksisterende legetøj med nyt legetøj samt at der opsættes en boks til opbevaring.

6.  Andet
Det er tidligere aftalt og informeret om på generalforsamlingen, at der holdes oprydningsdag på de grønne områder søndag den 5. maj 2013 fra kl. 10.00 til kl. 12.00. Henrik indkøber pølser m.m. som deltagerne bydes på efter endt oprydning.

Lone laver en ”reminder” på oprydningsdagen og omdeler den til alle grundejere.
 
Der gennemføres som tidligere år et arrangement til Sct. Hans.
 
7. Eventuelt.
Det blev aftalt, at Henrik og Bent kontakter grundejer på Skaglen for at få flyttet trampolin ind på egen grund

8. Næste møde
Næste bestyrelsesmøde holdes mandag den 17. juni 2013 kl. 20.00 hos Bent, Skaglen 35
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite