Dato/tid:  Mandag den 18. april 2016

Sted:  Anders Holm, Skaglen 6

Deltagere:  Jim Rasmussen, Skaldehøjvej 143,

  Lone Skott, Skaldehøjvej 145

  Gunnar Jespersen, Skaglen 59

  Karsten Bækgaard, Skaldehøjvej 36,

  Anders Holm, Skaglen 6 

Referent:  Karsten Bækgaard



0  Konstituering

Bestyrelsen konstituerede sig på følgende måde

Formand: Jim Rasmussen

Veje: Gunnar Jespersen

Kassér: Lone Skott

Legeplads m.m.: Anders Holm

Næstformand, grønne områder og sekretær: Karsten Bækgaard



1  Nyt fra formanden

Jim orienterede om at væltede skilte var blevet sat op igen.

Der kommer belægning på veje øst for Skaldehøjvej i august / september. Den sidste grund er ved at blive bebygget.

Grundejerforeningen har sammen med Initiativgruppen Houlkær sendt bemærkninger til kommunen med bemærkninger til ”Forslag til tillæg til lokalplan 231 Boligområde ved Hedelyngen i Viborg” Der peges i svaret på ønsket om en ensartethed i plejen af de grønne områder samt at planlægge og genoprette overdrev og hede omkring Skaldehøj mv.



2  Nyt fra kasséren

Lone oplyste, at kontingent for 2015 er indbetalt for alle husttande. 



Kontingent for 2016 opkræves i maj. Lone har lavet oversigt over udgifter til snerydning, der fra grundejerforeningens start til nu har varieret fra ca. 8.000 kr i det billigste år til ca. 100.000 kr. i det dyreste år.





3  Grønne områder

Karsten drøfter med havemanden beskæring af beplantning om mod boligforeningen.

Der laves en aftale med havemanden for en gennemgang af beplantningen i forhold til en kommende beskæring.



4  Vejene

Gunnar ser på behovet for vedligehold af cykelsti m.m.

Der laves en oversigt over tidspunktet for anlæg af de forskelige boligveje og stier.



5.  Legepladsen

 Anders gennemgår legepladsen i løbet af foråret.

Det blev aftalt, at Anders indhenter tilbud på udskiftning af stammer til trapper til højen med rutsjebanen samt stammer rundt om bålpladsen.

Der var enighed om, at der behov for en udskiftning af de gamle stammer.



6.  Andet. Generalforsamling 2016

Det blev aftalt, at Karsten bestiller foldere fra Trygfoden om nabohjælp. Disse foldere kan omdeles sammen med besked ud til medlemmerne om oprydningsdag den 8. maj fra kl. 10.00 til kl. 12.00

Mht. Sct. Hans undersøger Jim om sognepræsten vil holde båltalen.

7.  Næste møde

Næste bestyrelsesmøde holdes den 9. juni 2016 kl. 20.00 hos Lone.

8  Eventuelt

Gunnar orienterede om, at beslutningen om at nedsætte kontingent for boenheden som forudsætter vedtægtsændringer tages op på generalforsamlingen i 2017.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite