Bestyrelsesmøde
Dato/tid:                             Tirsdag den 31. januar 2017
Sted:                                   Cafe Arthur
Deltagere:      
Jim Rasmussen, Skaldehøjvej 143,
Lone Skott, Skaldehøjvej 145,
Anders Holm, Skaglen 6,
Karsten Bækgaard, Skaldehøjvej 36                            
Referent:                             Karsten Bækgaard
 
1.  Nyt fra formanden
Jim orienterede om, at Gunnar Jespersen har ønsket at trække sig ud af bestyrelsen af private grunde. Da Gunnar er på valg på generalforsamlingen i marts indkaldelse og Gunnars afbud kom sent blev der ikke indkaldt en suppleant.
Jim orienterede om planerne for beplantningen i området syd for Skaldehøjvej, hvor der nu er indgået aftale med kommunen. Der er søgt om dispensation fra etablering af randbeplantning ud for boligerne mod dalen, hvilket kun betyder beplantning mod Skaldehøjvej.
Det er planen at der i løbet af foråret etableres de aftalte ”plejearealer” til brug for Houlkær skole (blev aftalt på sidste års generalforsamling).
Der er etableret flisebelægning på veje og stier syd for Skaldehøjvej, som grundejerforeningen nu overtager vedligeholdelse af.

2.  Nyt fra kassereren
Lone redegjorde for regnskab for 2016, der efter hensættelse til vejfonden udviser et overskud på ca. 78.000 kr. Overskuddet skyldes færre udgifter til vintervedligeholdelse og at der ikke er foretaget beskæring og udtynding af beplantningen i 2016.
 
Bestyrelsen vil på generalforsamlingen forslå, at der overføres ekstra 50.000 kr. til vejfonden, som primært kommer fra sparede udgifter til vintervedligehold de seneste år.
 
Budget for 2017 blev drøftet med henblik på godkendelse på generalforsamlingen. Der bliver fra 2017 og frem ekstra udgifter til vedligeholdelse af de grønne områder med overtagelse af områderne syd for Skaldehøjvej, samt løbende udgifter til vedligehold af veje.
 
3.  Grønne områder
Der blev på mødet fulgt op på beskæring og vedligehold af beplantning m.m.
Det blev aftalt, at der indhentes tilbud hos havemanden på:
  • rydning beplantning der er groet sammen med hækken ved boenheden (mod syd)
  • rydning af beplantning der er gået ud ved hus på den sydlige stikvej vest for Skaldehøjvej
  • beskæring af beplantning på skråning ved Skaldehøjvej for at forbedre oversigtsforhold fra cykelstien.
  • Rydning af beplantning på Odshøjen
Til sommer indhentes tilbud fra anlægsgartner på udtynding af beplantningen op mod boldbanerne.

4. Vejene
Det blev aftalt, Anders varetager kontakt til snerydning.
Jim følger op på, om der er evt. mangler ved færdiggørelse af flisebelægning på veje og stier syd for Skaldehøjvej-
Der arbejdes på, at skabe et overblik over pris og tidspunkt for ny belægning på vejene for at vurdere behovet for penge i vejfonden.

5. Legepladsen
Der kan evt. være behov for nyt sand og en gynge på legepladsen til foråret. Der indkøbes nyt plasticlegetøj efter behov.

6. Generalforsamling 2017
”Kridthuset” på Houlkær skole er bestilt i lighed med tidligere.
Gunnar er trådt ud af bestyrelsen, hvorfor der skal findes et nyt medlem til bestyrelsen. Jim modtager genvalg, mens Karsten ikke har besluttet sig endnu, men afklarer dette inden generalforsamlingen.
Karsten har lavet indkaldelse til generalforsamlingen, som omdeles snarest. Der er frist for aflevering af forslag den 21. februar og dagsorden skal udsendes senest den 28. februar. Udkast til dagsorden blev drøftet.
Der er kommet forslag fra Boligselskabet Viborg til vedtægtsændringer og nedsættelse af kontingent for boenheden. Jim kontakter Boligselskab for at afklare formulering af forslaget.
Jim er fremkommet med et forslag om ændringer af vedtægternes bestemmelse om fuldmagter og mulighed for at der kan afgives mere end to fuldmagter til bestyrelsen i forhold til indkomne forslag til generalforsamlingen. Forslaget blev drøftet, og det vurderes efterfølgende om forslaget skal fremsættes.
Det blev aftalt, at der under punktet” Eventuelt” på generalforsamlingen lægges op til en drøftelse af
  • Etablering af et indelukket areal til ”hundegård”
  • Etablering af en eller flere grupper med frugttræer i græsarealerne
7.  Næste møde
Næste bestyrelsesmøde aftales efter generalforsamlingen.                                      
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite