Dagsorden:

 

1.    Velkomst:

a.    Valg af dirigent – Brian Børsting blev valgt og kunne konstaterer at der var rettidigt indkaldt

 

 

2.    Formanden for talte om året der gik. En godt og hyggelig affaldsindsamling, der sluttede med pølser og brød på legepladsen. Et godt Sct. Hans arrangement, hvor der skønnes at have været over 100 fremmødte og ikke mindst en lang og snefuld vinter, der fyldte meget på budgettet.

 

 

3.    Kasseren tog tråden op og fremlagde et budget, der viste at der var brugt knap 97.000,- Kr på snerydning. Hvilket førte til at der ikke var penge at overføre til vejfonden.

 

 

4.    Rettidigt indkomne forslag.

 Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne. Herunder var så ”kun” præsentationen fra konsulent Dennis Redder fra advokatfirmaet Rafn & Søn. Der kom til at ligge efter den ordinære generalforsamling.

 

5.    Der er ikke udarbejdet et budget, da bestyrelsen forventer udgifter som dette år og derfor vil foreslå samme budget som året før.

Vedr. fastsættelse af bidrag blev der fremsat forskellige scenarier: 1 – Uændret bidrag og ingen indbetaling til Vejfond. 2 – Efterregning på snerydning, hvert år. 3 – Ekstra bidrag lagt på kontingentet dette år.

Der var en del diskussion om, de forskellige scenarier og ingen brød sig om  nr 1, da det fremad ville være svært at sælge hus i området, hvis der kom en vej-regning på 50.000 pr husstand, fordi der ikke var sat til side via vejfond.

Kommentarerne til nr 2 gik på, at der ville være problemer med at få pengene ind, hvis der kom ekstra regning efter vinteren.

Vedr. nr 3 var der bekymring om, hvorvidt generalforsamlingen havde bemyndigelse til at gennemføre en stigning i kontingentet – selvom det kun var for et år, hvorefter Kontingentet igen var som før. Det blev vendt og der blev afgjort at fastsættelse af bidrag var et offentliggjort punkt på dagsordnen og derfor kunne besluttes som en flertalsbeslutning.

Det endte med, at der var størst stemning for nr 3 og, at der blev besluttet, at grundejerne i år får en regning på 2500,- kr, når der er kontingent opkrævning.

 

 

 

 

 

6.    Der var tre på valg til bestyrelsen, hvoraf nuværende formand valgte at genopstille, mens vi sagde farvel til de to øvrige. Henrik Søgaard, Skaldehøjvej 60 blev genvalgt og herudover blev valgt Michael Laustesen, Skaldehøjvej 74 og Karsten Bækgaard, Skaldehøjvej 36. Alle tre er valgt for to år.

Som Suppleanter blev valgt Bent Tasti, Skaglen 35 og Johnny Nør Skott, Skaldehøjvej 56.

Som revisor var der genvalg til Lone Skott, Skaldehøjvej 56 og som revisor suppleant var der genvalg til Lone Møller Jørgensen, Skaldehøjvej 34.

 

7.    Under eventuelt blev nævnt affaldsindsamling som i skrivende stund er løbet af staben.

Vi gentager succesen med Sct. Hans Bål og håber på ligeså godt vejr som i 2010.

Vi kan også sige goddag til to nye webmarsters i det kommende år, da Tine,      Skaglen 15 og Vibeke, Skaldehøjvej 58, valgte at påtage sig denne post.

 

 

Velkommen til alle nye medlemmer i arbejdsstaben i Grf. Gl. Asmild.

 

 

Bestyrelsen:

Henrik Søgaard, Skaldehøjvej 60

Anne Marie Lange, Skaglen 33

Helene Roager, Skaldehøjvej 24

Michael Laustesen, Skaldehøjvej 74

Karsten Bækgaard, Skaldehøjvej 36

 

Klik her for at få dit eget GoMINIsite