Mødereferat
 
 
Grundejerforeningen Gl. Asmild d. 7. oktober 2012
Bestyrelsesmøde
Dato/tid:                             Onsdag den 3. oktober 2012
Sted:                                   Skaldehøjvej 70
Deltagere:                           Henrik Søgaard, Skaldehøjvej 60,
                                            Thomas Nielsen, Skaldehøjvej 70
                                            Lone Skott, Skaldehøjvej 56
                                            Karsten Bækgaard, Skaldehøjvej 36,      
Referent:                            Karsten Bækgaard
 
0.  Afbud
Der var afbud fra Michael Laustsen, Skaldehøjvej 74

1.  Nyt fra formanden og godkendelse af referat.
Referatet fra sidste møde blev godkendt. Det blev aftalt at evt. bemærkninger til udkastet til referat skal sendes til sekretæren senest en uge efter at udkastet er udsendt.
 
2.  Nyt fra kasseren
Lone Skott oplyste, at der pt. er 7 grundejere, der mangler at betale kontingent for 2012. Lone checker op på dette og rykker for betaling.
 
Det blev aftalt, at der overføres 100.000 kr. til vejfonden
 
3. Grønne områder
Oprensning af den sydlige sø, som tidligere er aftalt, søges foretaget i januar og februar måned 2013, hvor det forventes at være mere tørt end nu. Oprensning skal ifølge godkendelse fra kommunen være gennemført inden 1. marts af hensyn til dyre- og planteliv.
 
Spørgsmål om rensning af søer blev drøftet, idet dette må forventes at skulle gennemføres efter en del års forløb, og om der gennem en mere løbende indsats kan indgås en mere omfattende oprensning. Det blev aftalt, at Karsten kontakter kommunen for at få vejledning herom.
 
Vedligeholdelse af de grønne områder m.m. i 2012 blev drøftet. Der var enighed om, at græsslåningen i 2012 har været bedre med 5 slåninger. Havemanden kontaktes for at afklare om legeredskaberne er blevet olieret i år.
 
Det blev aftalt, at der indhentes tilbud fra flere firmaer på vedligehold af de grønne områder i 2013.
 
Henrik undersøger pris på sprøjtning i foråret 2013 af græsarealer, da der er meget ukrudt, og dette især giver gener med forårets mange mælkebøtter.
 
Karsten orienterede om materiale modtaget fra projektet ”Øst for paradis”, hvor der er blandt andet er peget på en mindre omfattende pleje af de grønne områder, og forslag til stier i Spangsdalen og til Tapdrup. Det blev aftalt, at fastholde slåning af de grønne områder i 2013, men det overvejes at indbyde repræsentanter for ”Øst for paradis” til et møde med bestyrelsen.
  
4.  Vejene
Det blev aftalt, at der aftales pris med entreprenør (BF) om snerydning således at denne gennemføres efter timebetaling. Der søges opnået en rabat på timeprisen såfremt udgiften overstiger 50.000 kr.
 
Spørgsmål om sænkning af hastighed på vejene blev drøftet, og der var enighed om at tage emnet op på næste års generalforsamling.
  
5. Legepladsen
Thomas orienterede om, at der ikke er et lovkrav om tilsyn med legepladser. Formanden oplyste, at grundejerforeningens forsikring også omfatter legepladsen.
Det blev aftalt, at bestyrelsen selv varetager tilsyn med legepladsen to gange om året, og at Thomas til dette brug udarbejder et skema til check af legepladsen.
Det blev vurderet, at forsøget med legetøj på legepladsen er faldet positivt ud. Thomas supplerer op med nyt legetøj til foråret.
Spørgsmål om nye legeredskaber evt. i form af et klatretårn blev drøftet. Det blev aftalt, at Thomas indhenter tilbud på nye legeredskaber. Da prisen forventeligt vil overstige 25.000 kr. skal evt. indkøb godkendes på den kommende generalforsamling.
 
6.  Andet
Det blev aftalt, at generalforsamling planlægges til den 12. marts 2013.
 
Som udgangspunkt regner bestyrelsen med at gennemføre en oprydningsdag i lighed med tidligere samt et arrangement til Sct. Hans.
 
7.  Evt.
Ingen bemærkninger
 
8.  Næste møde
Tirsdag den 5. februar 2013 kl. 18.00. Lone finder lokalitet for bestyrelsesmødet.
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite