Bestyrelsens beretning for 2014 for grundejerforeningen Gl. Asmild. 

 

 

Året startede med at vi fik et nyt medlem valgt ind i bestyrelsen Andersog Lone modtog genvalg. Med valget af Anders har vi nu 2 repræsentanter fra Skaglen. 

 

Vi har siden sidste generalforsamling afholdt 4 bestyrelsesmøder, hvoraf det seneste i februar er slået sammen med en tur på restaurant. 

 

 

Grønne områder. 

 

Vi kørte videre på vores 2 årige aftale med Kristian fra Gjern have industri service. 

 

Græsset er i 2014 blevet slået 6 gange. Vi har købt en ekstra klipning til, og vi mener at det har kunnet holde det meste ukrudt væk, og vi må ikke bruge sprøjtemidler på kommunes arealer. 

Vi har ligeledes købt muldvarpe bekæmpning og tromling af de mest udsatte områder med muldvarper. 

 

Der var oprydningsdag sidste forår i lighed med tidligere. Det er glædeligt at konstatere, at der er relativt lidt affald på vores områder, men det er dog en ting vi vil holde ved, for fortsat at have et pænt område. 

 

Vi gennemfører som tidligere en oprydningsdag søndag den 10. maj kl. 10.00.   

 mød op til en hyggelig formiddag, hvor vi slutter af med pølser og brød kl. 11.30 på legepladsen. 

 

Vi kan konstatere, at beplantningen gror fint de fleste steder. Det betyder imidlertid, at der inden for et par år skal ske en udtynding af beplantningen, og dermed en ny udgift, som vi ikke har haft tidligere. Vi har i forbindelse med ny udbudsrunde på vedligeholdelse af de grønne områder, omfordelt noget af vedligeholdelsen, således at vi for de samme penge kan begynde på beskæring af træerne, samt den nødvendige udtynding.  

Vi ønsker ligeledes en beskæring omkring vores søer, så de ikke bliver lukket inde af høje træer. 

 

Bestyrelsen er af den opfattelse, at det er afgørende at fælles arealerne holdes for at vores område er attraktivt med store åbne områder. 

 

 

 

Vejene og vinteren. 

 

Det har været er godt år i forhold til vintervedligeholdelse, da vi kun har haft lidt sne.  

 

Vi har haft Kristian som også passer de grønne områder til at rydde sne og gruse. 

Vi ved godt at han har lidt langt at køre, men vi synes i bestyrelsen, at det i det store hele er blevet ryddet tilfredsstillende, der har været et par enkelte ting, men dem har vi taget i opløbet. 

 

Der afsættes igen i år 100.000 kr. til Vejfonden. 

 

 

Legepladsen. 

 

Vi oplever fortsat at legepladsen er meget benyttet, hvilket vi kun kan være tilfredse med. Både legetøjet og de to små fodboldmål benyttes ofte. 

 

Vi afsatte på penge på sidste års budget til opsætning af nyt legetårn, og det er ikke fordi at vi har glemt det. Vi har fået gravet ud til et større sandunderlag i efteråret, men vi afventer at kan få leveret legetårnet i den rigtige farve. 

Vi har vægtet i bestyrelsen af tårnet bliver opsat i nogle afdæmpede farver som passer med de øvrige redskaber, og da vi satte den i ordre i efteråret, gik der en rum tid inden producenten meddelte os, at de farver vi ønskede os var i restordre og først kunne leveres til foråret. 

Vi afventer levering af tårnet, og forventer at få den sat op inden oprydningsdagen. 

 

 

Øvrige ting: 

 

Vi holdt også sidste år et Sct Hans arrangement, hvor man kunne grille og spise medbragt mad ved legepladsen. Der var igen bål og vi havde fået fat på den nye præst i Houlkær, Kristine Jersin, og vi havde et fint fremmøde. 

 

Vi holder naturligvis et tilsvarende arrangement i år, og vi satser på at kunne lokke præsten i Houlkær til igen at holde båltalen. 

 

Vores nyeste bolig område er stadig i gang med nye bebyggelser, og vi har været i dialog med kommunen med etablering af vejen, og det er aftalt at vi ser hvordan det går i 2015, og derefter går vi i dialog med kommunen om etablering af vejen, samt på hvilke vilkår. 

 

Til slut vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde, tak for 2014, og med håb om et fortsat godt naboskab i 2015. 

 

Bestyrelsen i grundejerforeningen Gl. Asmild. 

Klik her for at få dit eget GoMINIsite