Dato/tid:​​Tirsdag den 15. april 2014
Sted:​​Anders Holm, Skaglen 6
Deltagere:​​Henrik Søgaard, Skaldehøjvej 60,
​​Anders Holm, Skaglen 6
​​Lone Skott, Skaldehøjvej 145
​​Bent Taasti, Skaglen 35
​​Karsten Bækgaard, Skaldehøjvej 36,​
Referent:​​Karsten Bækgaard
 
Konstituering
​​Bestyrelsen konstituerede sig på følgende måde:
Formand: Henrik Søgaard
Næstformand og veje: Bent Taasti
Kassér: Lone Skott
Legeplads m.m.: Anders Holm
Grønne områder og sekretær: Karsten Bækgaard
 
Nyt fra formanden
Henrik orienterede om, at kommunen har lagt grus på vejene i den nye udstykning øst for Skaldehøjvej.
Opfølgning på spørgsmål generalforsamlingen blev drøftet. Det blev aftalt, at beplantning af kummer undersøges hos Asmild gartner mht. valg af planter m.m.
Det undersøges hvilket materiale der kan skaffes fra det Kriminalpræventive Råd.
Stillingtagen til eventuel beskæring af træer afventer indtil efteråret.

Nyt fra kasséren
Lone oplyste, at alle har betalt kontingent for 2013. Lone checker om der er sket flytninger indtil opkrævning af kontingent for 2014.
 
Grønne områder
Der er indgået aftale også for 2014 med havemanden om græsslåning og vedligehold af beplantning m.m.
Det overvejes at slå græsset en (evt. to gange) ekstra i foråret afhængig af varme og mængde af ukrudt. Bestyrelsen tager løbende stilling til bestilling af ekstra slåning af græs.
Henrik kontakter kommunen for at drøfte en trampesti fra nyudstykningen øst for Skaldehøjvej.
Det er konstateret, at der for nylig er opsat en trampolin på fællesarealet ved Skaldehøjvej. Desuden står der også en trampolin på fællesarealet ved Skaglen. Henrik og Bent kontakter de to grundejere for at få fjernet trampolinerne.
Der skal aftales tidspunkt for besigtigelse af beplantning til efteråret.

Vejene
Der aftales med havemanden, at stier fejes for sand.

Legepladsen
Anders undersøger regler for egenkontrol af legepladsen og undersøger priser på nyt legetårn m.m.
Det blev aftalt, at der graves ud til udvidelse af legepladsen snarest muligt.
Lone køber nyt plasticlegetøj til supplering af det eksisterende og mens Anders køber en boks til opbevaring af legetøjet.
 
Andet
Den årlige oprydningsdag er aftalt til søndag den 4. maj. kl. 10.00 til kl. 11.30. Der er pølser og øl efter oprydningen. Karsten laver seddel herom, som Lone omdeler.
Der holdes Sct. Hans bål efter samme model som de seneste år med mulighed for at grille efterfulgt af bål. Henrik har tilsagn fra den nye præst for tale ved bålet.

Eventuelt

Henrik spørger kommunen om ansvar for retablering af rabatter, der har været gravet op for nedlægning af fiberkabler.

Næste møde

Næste bestyrelsesmøde holdes onsdag den 11. juni 2014 kl. 20.00 hos Karsten
Klik her for at få dit eget GoMINIsite