Mødereferat
 
 
Grundejerforeningen Gl. Asmild    24. oktober 2017
Bestyrelsesmøde
Dato/tid:  Tirsdag den 24. oktober 2017
Sted:  Hos Henning på Skaldehøjvej 22
Deltagere:  Jim Rasmussen, Skaldehøjvej 143,
Lone Skott, Skaldehøjvej 145,
Anders Holm, Skaglen 6,
Miki Lambastein, Hedelyngen 2.
  Henning V. Olesen, Skaldehøjvej 22 (referent) 
 
Dagsorden:
1  Nyt fra formanden
Der var et fint fremmøde til Sct. Hans arrangementet, og den lokale præst holdt en god tale. Der var lidt problemer med at få ild i bålet, så næste år tager vi bedre tændstikker med.
Jim og kommunegartneren har aftalt, at der plantes nogle træer på engen bag den østlige stikvej, og der er lavet aftale om at skolernes 5. klasser planter træer i en gruppe på det grønne areal ud mod Randersvej.
Det blev besluttet at stille forslag på generalforsamlingen om, at en landmand kan tage et høslet på de grønne arealer, for at få fjernet noget biomasse fra arealerne. Græsset gror alt for godt.
2  Nyt fra kassereren
Kun 2 af de 126 husstande mangler at få betalt kontingent for 2017.
 
Lone meddelte, at hun ønsker at træde ud af bestyrelsen af personlige årsager, men hun fortsætter indtil generalforsamlingen, og færdiggør dermed vores regnskab for 2017. Hun har muligvis en i kikkerten til posten som kasserer.
 
3  Grønne områder
  Kristian har fremsendt en ny pasningsaftale, som vi blev enige om at godkende. 
Miki har lavet aftale om udtynding af hegnet mod boldbanerne, beskæring af hegn ved legepladsen, og om at lægge flis på skråningen mod Skaldehøjvej. Desuden er det aftalt, at en skoventreprenør skal styne tjørnelæhegnet ved det grønne areal ved søen ind mod parcellerne til ca. 3 meter. Efter sidste beskæring er kronerne vokset meget, så de skygger meget ind i haverne.
Jim og Miki laveret oplæg til beplantning med trægrupper på visse dele af de grønne arealer. Miki’s kone vil hjælpe med at lave visualisering af oplægget, så det kan foreslås til godkendelse ved vores generalforsamling.
4  Vejene
Anders har haft travlt hen over sommeren, så vedligeholdsplan for veje og stier er ikke færdig (spørger Gunnar hvor revner i vejen er, og vurderer behov for forsegling og taget evt. tilbud hjem). Jim arbejder med en overordnet plan (Excel-ark der strækker mange år frem i tiden)
Huller ved vejen på udkørsel fra stikvej 16-48 er blevet repareret med lidt fliser ud mod Skaldehøjvej
Den korte cykelsti mod Asmild plantecenter er ujævn. Anders vurderet behovet for at lægge den om (SF-sten), og tager evt. tilbud hjem.
Lastbilen som leverer mad til børneinstitutionen ”Hobitten” bruger Hedelyngen som vendeplads, hvilket ødelægger vejbelægningen. Jim tager kontakt til kommunen, for at få det stoppet.
Anders tager tilbud hjem vedrørende snerydning/vintervedligehold og vælger et tilbud.
5.  Legepladsen
Anders har lavet en fin skriftlig dokumentation for gennemgangen af legeredskaber og behov for reparation (billedhæfte udlevet). Anders spørger Jacob Østergård fra ”Bedre leg” om at få repareret i nødvendigt omfang. 
Det blev aftalt, at oliering of vedligehold også kan foretages i forbindelse med næste oprydningsdag.
Miki spørger Kristian, om han kan harve sandet, for at komme det voksende problem med senegræs til livs. Anders undersøger mulighed for at afgrænse sandet med egestammer ellen andet egnet materiale.
6.  Andet
Generalforsamling afholdes tirsdag d. 13. marts kl. 19.00. Jim booker ”Kridthuset”, og laver oplæg til beretning.
Henning skriver og omdeler indkaldelse.
7.  Næste møde
Næste møde afholdes på Cafe Arthur d. 30.01.2018 kl. 18.00
8.  Eventuelt.
Vi blev enige om at tilbud om Radon-undersøgelse ikke skal godtages, da husene i vores område er bygget efter det blev almindeligt at sikre mod Radon ved nybyggeri.
Miki og Anders vil gerne deltage i borgermøde vedr. indbrudssikring. Lone sender dem invitationen
Klik her for at få dit eget GoMINIsite