Mødereferat 
Grundejerforeningen Gl. Asmild                                                          14. april 2012
Bestyrelsesmøde
Dato/tid:                             Onsdag den 11. april 2012
Sted:                                   Skaldehøjvej 36
Deltagere:                           Henrik Søgaard, Skaldehøjvej 60, hs@hs-byg.dk
                                            Michael Laustsen, Skaldehøjvej 74, mm.laustsen@privat.dk
                                            Lone Skott, Skaldehøjvej 56, loneskott@gmail.com
                                            Thomas Nielsen, Skaldsehøjvej 70, thomasrask77@gmail.com
                                            Karsten Bækgaard, Skaldehøjvej 36, kbaekgaard@hotmail.com      
Referent:                            Karsten Bækgaard
Næste møde:                      Onsdag den 13. juni 2012

0.   Konstituering
Formand: Henrik Søgaard
Næstformand og veje: Michael Laustsen
Kassér: Lone Skott
Legeplads m.m.: Thomas Nielsen
Sekretær og grønne områder: Karsten Bækgaard

1.  Nyt fra formanden
Formanden orienterede om generalforsamlingen, hvor der deltog 14 personer. Det begrænsede antal deltagere på generalforsamlingen blev drøftet.
 
Bestyrelsens forslag om at hæve kontingentet til 2.500 kr., som blev nedstemt på generalforsamlingen blev drøftet. Med et kontingent på 2.000 kr. vil der være problemer med økonomien, når der igen kommer et år med store udgifter til snerydning. Desuden forventes det, at der i 2013 skal gennemføres en oprensning af den sydlige sø op mod boligforeningen. På senere tidspunkter kan der også blive tale omudgifter til oprensning af de andre søer.
 
2.  Nyt fra kassereren
Det blev aftalt, at opkrævning af kontingent sker i maj.
 
Hensættelse af penge vejfonden blev drøftet. Der er i budgettet for 2012 afsat et beløb på 45.000 kr. til vejfonden. Men da der for regnskabet for 2011 er et overskud på 137.144 kr. anvendes der 55.000 kr. heraf til vejfonden således der i alt i 2012 afsættes 100.000 kr. til vejfonden.
 
3.  Grønne områder
Tilbud på vedligeholdelse af de grønne områder fra Have-Industriservice i Gjern blev gennemgået. Det blev aftalt, at tilbuddet accepteres samt at der også aftales græsslåning en 5. gang. Karsten aftaler tidspunkter for græsslåning med havemanden.
 
Der gives besked til havemanden om, at faktura sendes til Lone.
 
Problemet med udgåede træer op mod boldbanerne blev drøftet. Der er tidligere blevet udskiftet udgåede træer med nye, som nu igen er gået ud på grund af vand på arealet i vinterperioden. Problemet med de udgåede træer drøftes med havemanden.
 
Det bemærkes, at de grønne områder ikke må benyttes til opstilling af trampoliner, henkastning af affald m.m.
 
4.  Vejene
Det blev aftalt, at der i år udelades fejning af vejene på grund af meget begrænset grusning i vinter, og at der stort set ikke er sand på vejene.
 
Den manglende cykelsti fra boligvej til eksisterende cykelsti blev drøftet, herunder hvorfor denne ikke er etableret i forbindelse med byggemodningen på østsiden af Skaldehøjvej.
 
Det blev aftalt, at der følges op på cykelsti overfor kommunen medio 2012.
 
 
 
5.  Legepladsen
Der skal gennemføres syn på legepladsen i 2012. Thomas kontakter Helene for at afklare om syn er indeholdt i tidligere aftale. Såfremt syn af legeplads ikke er med i 2012 spørger Thomas kommunen, om de kan gennemføre syn samt pris herpå.
Nye legepladsredskaber og udvidelse af legepladsen blev kort drøftet. Det blev aftalt, at Thomas undersøger muligheder og priser på legeredskaber.
Opstilling af små fodboldmål ved legepladsen blev drøftet, og det blev aftalt at der på forsøgsbasis opstilles to små fodboldmål. Slåning af græs til område til ”fodboldbane” søges aftalt med havemanden. Henrik og Michael laver fodboldmål.
 
6.  Andet
Der er oprydningsdag den 15. april fra kl. 10.00
 
Sct. Hans
Det blev aftalt at vi sætter et lille telt op til Sct. Hans med mulighed for start med kaffe og kage kl. 15.00. Der vil i teltet blive mulighed for forskellige aktiviteter for børn.
 
Program for Sct. Hans udsendes 1-1½ uge før.
 
Karsten Høgild kontaktes for om han igen i år vil holde båltale.
 
7. Evt.
Hastigheden på vejene blev drøftet. Der var enighed om, at der ind imellem køres for stærkt med risiko for ulykker når børn leger.
Det blev aftalt, at Michael undersøger om vi lovligt kan opstille chikaner for reducering af hastigheden. Hvis vi må opstille chikaner er tanken at opstille flytbare chikaner i en kortere forsøgsperiode for at vurdere effekten.
 
8. Næste møde
Onsdag den 13. juni 2012 kl. 19.30
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite